 |
Lægaard Mølles venner |
 |
Forsiden
Benny Boysen skriver i Holstebro
museums årsskrift 1979.
Mølleriet Selve møllehuset var opført af mursten og var som
de øvrige bygninger hvidkalket. Taget, der havde samme
rejsning som nu, var tækt med tjærepap og al udvendigt
træværk var grønmalet. Jeg har selv kalket og malet huset
mange gange. På siden at møllehuset sad vandhjulet. Det var
et overfaldshjul med en diameter på 2,80 meter bygget helt
af egetræ. Det er ikke det hjul, som sidder på stedet i dag.
Dette er nærmest at betragte som en dekorativ attrap.
Møllehjulet var fastspændt om en svær vandret træaksel, som
i begge ender var forsynet med en jerntap, der hvilede i
lejer af pokkenholttræ. Akslen var ført gennem muren ind i
undermøllen, hvor gravhjulet var fastgjort på akslen (lig.
3). Gravhjulet var af støbejern og omkring 1,5 meter i
diameter. Omkredsen af gravhjulet var støbt konisk og heri
var kilet. Kamme af bøgetræ, som greb ind i et konisk
krondrev af støbejern, som sad på den opretstående aksel -
vellen - hvorpå også stjernhjulet sad. Selv om både gravhjul
og krondrev var af støbejern, havde man altså bevaret det
gamle princip med, at træ og jern helst skal gå sammen (fig.
4). Stjernhjulet, der var omkring 2 meter i diameter, var
placeret på vellen i undermøllen lige under kværnloftet.
Stjernhjulet trak 3 drev: 2 kværndrev til kværnene på
kværnloftet og 1 drev som med en udveksling kunne trække
valsen. Dette drev brugtes også til et hejseværk, hvormed
kornsækkene løftedes op fra undermøllen. De to kværne havde
begge kunststen med en diameter på 50 tommer. I omtale
skelnedes kværnene fra hinanden som »brødkværnen« og
»skråkværnen«. Den ene kværn havde været brugt til brødkorn
og havde haft en rhinsk møllesten. En rhinsk sten kunne
findele kornet langt bedre end kunststenene, men skulle til
gengæld bildes næsten hver anden dag for at være i orden.
For at møllen kunne opretholde sin effektivitet var det
vigtigt jævnligt at bilde
kværnstenene. Dette arbejde bestod i at hugge strålerne
skarpe igen. En
skarp
kværn udnyttede møllens energi bedst muligt. Når kværnen
var blevet bildet, sagde man at
den kunne gå en
bildegang, hvilket svarede til det antal tønder den
kunne
male inden der skulle bildes
igen. Dette antal afhang af hvilken type kværnsten man
benyttede. Rhinske sten var f.eks. blødere end
kunststen og skulle derfor bildes
oftere. De fleste anfører dog at det var almindeligt at få
bildet cirka hver fjortende
dag, når der var blevet formalet en 300-400 tønder. På nogle
møller førte man en
bildebog, hvor man noterede hvor ofte der blev
bildet, og hvor meget mel man
formalede på de enkelte kværne. På stubmøller og hollandske
møller blev
der altid bildet i stille vejr,
hvor møllen alligevel ikke kunne udrette så meget. Kilde:
www.Mølleordbog.dk
|

2506.2018.

2506.2018.

Lægaard Mølle14. maj2018.


9. april 2018.

8. marts 2018.
|

2506.2018.

2506.2018.

Lægaard Mølle14. maj2018.

Lægaard mølles restaurering skrider frem.
Støbning af fundament til mølle og sikring af Møllehuset er
snart færdigt.
Selve murværket omkring møllen skal så herefter repareres.
Træet til møllehjulet er savet op af eg og lærketræ på Hjerl
Hede.
Nu lokker atter de lange veje,
og jeg har flikket de gamle sko.
Og jeg har skåret en grøn skalmeje
bag Piledammen ved Holstebro.
Jeg går fra Skagen med kurs mod Fakse,
Og glemt er vinterens sult og nød.
Jeg sliber knive, jeg sliber sakse,
jeg sliber solskin og dagligt brød.
Sigfred Pedersen

9. april 2018.
|
|
|
Foreningen til
renovering af
Lægaard Mølle CVR:
38998129 v/ Ole
Rømer Slotsgade 10.4
sal 7500 Holstebro |
|
|