Lægaard Mølles venner

   Forsiden

Benny Boysen skriver i Holstebro museums årsskrift 1979.


Mølleriet Selve møllehuset var opført af mursten og var som de øvrige bygninger hvidkalket. Taget, der havde samme rejsning som nu, var tækt med tjærepap og al udvendigt træværk var grønmalet. Jeg har selv kalket og malet huset mange gange. På siden at møllehuset sad vandhjulet. Det var et overfaldshjul med en diameter på 2,80 meter bygget helt af egetræ. Det er ikke det hjul, som sidder på stedet i dag. Dette er nærmest at betragte som en dekorativ attrap. Møllehjulet var fastspændt om en svær vandret træaksel, som i begge ender var forsynet med en jerntap, der hvilede i lejer af pokkenholttræ. Akslen var ført gennem muren ind i undermøllen, hvor gravhjulet var fastgjort på akslen (lig. 3). Gravhjulet var af støbejern og omkring 1,5 meter i diameter. Omkredsen af gravhjulet var støbt konisk og heri var kilet. Kamme af bøgetræ, som greb ind i et konisk krondrev af støbejern, som sad på den opretstående aksel - vellen - hvorpå også stjernhjulet sad. Selv om både gravhjul og krondrev var af støbejern, havde man altså bevaret det gamle princip med, at træ og jern helst skal gå sammen (fig. 4). Stjernhjulet, der var omkring 2 meter i diameter, var placeret på vellen i undermøllen lige under kværnloftet. Stjernhjulet trak 3 drev: 2 kværndrev til kværnene på kværnloftet og 1 drev som med en udveksling kunne trække valsen. Dette drev brugtes også til et hejseværk, hvormed kornsækkene løftedes op fra undermøllen. De to kværne havde begge kunststen med en diameter på 50 tommer. I omtale skelnedes kværnene fra hinanden som »brødkværnen« og »skråkværnen«. Den ene kværn havde været brugt til brødkorn og havde haft en rhinsk møllesten. En rhinsk sten kunne findele kornet langt bedre end kunststenene, men skulle til gengæld bildes næsten hver anden dag for at være i orden.

For at møllen kunne opretholde sin effektivitet var det vigtigt jævnligt at bilde kværnstenene. Dette arbejde bestod i at hugge strålerne skarpe igen. En skarp kværn udnyttede møllens energi bedst muligt. Når kværnen var blevet bildet, sagde man at den kunne gå en bildegang, hvilket svarede til det antal tønder den kunne male inden der skulle bildes igen. Dette antal afhang af hvilken type kværnsten man benyttede. Rhinske sten var f.eks. blødere end kunststen og skulle derfor bildes oftere. De fleste anfører dog at det var almindeligt at få bildet cirka hver fjortende dag, når der var blevet formalet en 300-400 tønder. På nogle møller førte man en bildebog, hvor man noterede hvor ofte der blev bildet, og hvor meget mel man formalede på de enkelte kværne. På stubmøller og hollandske møller blev
der altid bildet i stille vejr, hvor møllen alligevel ikke kunne udrette så meget. Kilde: www.Mølleordbog.dk 



2506.2018.


2506.2018.


Lægaard Mølle14. maj2018.





9. april 2018.


8. marts 2018.
 


2506.2018.


2506.2018.


Lægaard Mølle14. maj2018.

Lægaard mølles restaurering skrider frem.
Støbning af fundament til mølle og sikring af Møllehuset er snart færdigt.
Selve murværket omkring møllen  skal så herefter repareres.
Træet til møllehjulet er savet op af eg og lærketræ på Hjerl Hede.

Nu lokker atter de lange veje,
 og jeg har flikket de gamle sko.
Og jeg har skåret en grøn skalmeje
bag Piledammen ved Holstebro.
Jeg går fra Skagen med kurs mod Fakse,
Og glemt er vinterens sult og nød.
Jeg sliber knive, jeg sliber sakse,
jeg sliber solskin og dagligt brød.
Sigfred Pedersen
 

 


9. april 2018.

Foreningen til renovering af Lægaard Mølle CVR: 38998129 v/ Ole Rømer Slotsgade 10.4 sal 7500 Holstebro